Søg gravsted

Hvis du har brug for at fremsøge og se på et kort, hvor en bekendt eller en slægtning er begravet på Nordre eller Østre Kirkegård, så følg vejledningen her på siden.

Søgning på personoplysninger

Her har du mulighed for en søgning på afdødes navn, fødselsår og dødsår eller en kombination heraf.

Herefter får du mulighed for at begrænse søgningen ved valg af kirkegård, hvorefter du bliver ledt ind til en liste over afdøde personer, der passer på valgte kriterier. Herfra kan du vælge den søgte person ud og klikke vis på et kort.

Ved at føre pilen hen over det markerede gravsted får du oplyst gravstedsbetegnelsen og ved et klik på samme sted navn, fødselsår og dødsdato på den nedsatte.

Det skal bemærkes, at søgningen sker blandt eksisterende gravsteder.