Social begravelse

Borgere, som ikke efterlader sig familie eller pårørende, som vil stå for begravelsen, kan begraves med hjælp fra det offentlige.

Ved en social begravelse får afdøde en enkel, men værdig bisættelse. Afdøde kremeres medmindre der foreligger et dokumenteret ønske om begravelse.  Afdødes aske eller legeme nedsættes i de ukendtes grav på Nordre Kirkegård i Randers. 

Randers Kommune har indgået en prisaftale med Kronjyllands Begravelsesforretning.

Randers Kommune afholder udgifterne til bedemand og kirkegård. Når der foreligger skifteretsattest, hvori boet er udlagt til Randers kommune, vil boet blive ryddet.

Familie og pårørende har således ikke råderet over boet, når der er taget stilling til, at de ikke vil stå for begravelsen. Der må ikke fjernes indbo, og nøgler skal afleveres til Borgerservice.

Har du spørgsmål vedrørende sociale begravelser, kan du rette henvendelse til Borgerservice på tlf. 8915 1515, eller på pension@randers.dk.